Når en virksomhed benytter midlertidig arbejdskraft via Power People vikar- og rekrutteringsbureau, er der mulighed for at tilbyde vikaren fastansættelse efter en nærmere aftalt periode. Der kan på forhånd aftales et antal arbejdstimer eller en konkret periode, hvorefter virksomheden frit kan ansætte vikaren uden yderligere omkostninger.
Denne model giver begge parter mulighed for at afprøve samarbejdet og sikre det rette match, inden der indgås en permanent ansættelse.
Hvornår er man fastansat?
I Danmark betragtes man som fastansat, når der er indgået en aftale mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager om en ansættelse, der i modsætning til forskellige vikar jobs og projektansættelser, er uden fast slutdato. Det betyder, at ansættelsen fortsætter indtil en af parterne ønsker at afbryde samarbejdet, hvilket naturligvis skal ske efter de gældende opsigelsesvarsler, der fremgår af ansættelseskontrakten.